

Identitet
Indledning
I et samfund og en kultur som den danske hvor forskellighed værdsættes, vælger nogle skoler at bruge skoleuniformer.
Vi undrer os over, hvorfor disse skoler vælger at benytte sig af uniformer.
Hvad vil de opnå og hvordan kan elevernes personligheder komme til udtryk?
Opgaven handler om skoleuniformer, dens fordele og ulemper.
Om man stadig kan udtrykke sin personlighed, om det er en fordel, at man kan holde fokus på skolearbejdet og ikke skal bekymre sig om tøj, mode og udseende.
Gør skoleuniformer, at man ikke kan se forskel på rig og fattig? At familier sparer penge på ikke at skulle købe nyt og smart tøj hele tiden?
Eller fjerner skoleuniformen muligheden for at vise sin personlighed? Bliver der lagt låg på ens identitet?
Vi vil se på hvad skoleuniformer gør ved mobning i skolen, om det at alle er ens fjerner gruppepres og skaber en større fællesskabsfølelse i stedet.
Som udgangspunkt ville vi have fokus på skoleuniformer i Danmark, men det viste sig hurtigt, at det var meget vanskeligt for os at finde konkrete eksempler på uniformers effekt i Danmark.